Dansk byggeri skal investere mere i ny teknologi

Direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen vil gerne have øget investeringerne i ny teknologi i byggebranchen. Han peger på lav overskudsgrad i forhold til andre brancher, mange forskellige aktører involveret i samme byggeprojekt og juridiske komplikationer i forbindelse med at anvende data på tværs af løsninger og aktører som nogle af de væsentligste barrierer.

Af Stig Andersen

Selvom der er enkelte lyspunkter, investerer byggebranchen ifølge direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen stadig for lidt i ny teknologi. De potentielle gevinster er store, men det er nogle af de aktuelle barrierer også.

Det digitale drømmescenario for Michael H. Nielsen, direktør for erhvervs- og arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeri, er at kunne gennemføre et byggeri to gange: Først digitalt, derefter i virkeligheden, når man har løst de problemer, der viste sig ved den ”digitale tvilling”.

”De store gevinster ved at anvende nye digitale teknologier er muligheden for at effektivisere selve byggeprocessen gennem en bedre planlægning. Hvis man anvendte værktøjer, der reelt kunne få logistikken og samspillet mellem arkitekt, ingeniør, entreprenør, bygherre og materialeleverandørerne til at gå op i en højere enhed, så ville man spare rigtig mange penge,” siger han.

Nogle af de helt store entreprenørvirksomheder har allerede investeret i nye teknologier, der kan understøtte design og planlægning på en digital platform – såkaldt VDC/BIM (Virtual Design & Construction og Building Information Modeling) – og i disse virksomheder er man også i gang med at opbygge de nødvendige kompetencer. Men for hovedparten af danske virksomheder i byggebranchen ligger fokus et helt andet sted.

”Dansk Byggeri har 5.700 medlemsvirksomheder, og 65 procent af dem har fem ansatte eller derunder. For dem er fokus i høj grad på dagen og vejen, og hvis de investerer i it, så er det typisk for at kunne optimere nogle administrative arbejdsgange her og nu,” forklarer Michael H. Nielsen.

Dansk Byggeri gennemfører hvert år en ”IT-analyse”, og analysen fra 2018 viste, at der rent faktisk er sket en stigning i anvendelsen af it i byggebranchen. Men det overordnede billede er, at det sker inden for administrative arbejdsgange som eksempelvis fakturering, tidsregistrering, digital arkivering af tegninger og håndtering af kundeinformationer.

Lav overskudsgrad og små investeringer
Byggeriet investerer mindre i ny teknologi end erhvervslivet generelt. ifølge Michael H. Nielsen er investeringen per medarbejder om året 13.000 kr. i byggebranchen, hvor den for erhvervslivet generelt er 64.000 kr. Han peger på den generelle udfordring, at overskudsgraden i byggebranchen er meget lav, omkring 4,5 – 4,7 procent, hvor andre brancher ligger meget højere og dermed har meget bedre muligheder for at investere i ny teknologi. Der er også nogle strukturelle udfordringer.

”Ethvert nyt byggeri kan faktisk ses som en helt ny forretning, hvor mange forskellige aktører skal bygge forretningen op sammen. Byggerierne bliver derfor meget forskelligartede, hvilket giver en meget lav gentagelseseffekt. Det betyder, at der er tilbageholdenhed med at investere i ny teknologi til at understøtte selve byggeprocessen, da man er usikker på, om det vil kunne give værdi i det næste projekt,” forklarer Michael H. Nielsen.

Juridiske barrierer
Adgang til relevant data er en vigtig forudsætning for mange nye teknologier, og også her spiller udfordringen med de mange involverede aktører ind.

”Branchen skal blive bedre til at stille de data, der bliver opbygget i forbindelse med et byggeri, til rådighed for de øvrige led i kæden. Eksempelvis bliver data skabt af arkitekten og ingeniøren ikke nødvendigvis stillet til rådighed på en måde og i et format, som umiddelbart kan bruges i forbindelse med selve byggeriet,” fortæller Michael H. Nielsen.

Det kan der være flere grunde til. Ifølge Michael H. Nielsen er der nogle juridiske problemstillinger, der lige nu betyder, at aktørerne er tilbageholdende med at tage ansvar for de data og modeller, som andre skal anvende i forbindelse med et byggeri:

”Afklaringen af de juridiske problemstillinger i forhold til ansvar for data er helt centralt for, at vi kan rykke på det her område. En del af løsningen kan også være, at efterhånden som totalentrepriser vinder stadig mere indpas, vil der være én aktør, der styrer hele processen, så et byggeri i højere grad kommer til at ligne en industriproduktion, hvor man har mulighed for at nyttiggøre data.”

Michael H. Nielsen peger også på vigtigheden af at arbejde med åbne dataformater, der kan anvendes på tværs af aktører og løsninger.

De gode eksempler
Man hører sommetider argumentet, at en af grundene til den begrænsede investering i ny teknologi i byggebranchen er, at det primært er et hjemmemarkedserhverv, der ikke er under samme pres som brancher, der konkurrerer i et internationalt marked. Michael H. Nielsen køber ikke helt præmissen:

”Byggeriet har nok tidligere ageret i et forholdsvis beskyttet hjemmemarked, men i dag er der jo en række større udenlandske entreprenørvirksomheder på det danske marked, så jeg tror ikke rigtig på den forklaring. Det er primært den lave overskudsgrad, de mange forskellige aktører involveret i det enkelte byggeri og så det faktum, at der er så mange små virksomheder i byggebranchen, der er forklaringen.”

Der er dog gode eksempler på, at byggevirksomheder har fået gavn af at implementerer ny teknologi. I publikationen ”Build 4.0 - Værdiskabelse med nye teknologier i den danske byggebranche” fra innovationsnetværket InnoBYG er der en liste af cases, der spænder fra bestilling af byggematerialer baseret på deep learning-algoritmer, til storskala 3D-betonprint og elevatorreparation ved hjælp af augmented reality.

Et konkret eksempel, som Michael H. Nielsen ikke tøver med at kalde en solstrålehistorie, er Rubin Stuk & Søn, en stukkatørvirksomhed fra Rødovre. Siden 2012 har virksomheden ud over de traditionelle håndværksmetoder løbende tilføjet nye teknologier som CAD/CAM-simulering, 3D-scanning og robotstyring til udførelse af modeller, forme og senest direkte færdigfræsning i stenmaterialer.

”Når jeg er ud at tale med medlemmerne om de potentielle gevinster ved at anvende nye teknologier, kan jeg godt sommetider blive mødt af nogle korslagte arme og argumenter om at holde de gamle håndværksdyder i hævd. Så viser jeg gerne den film, som Rubin Stuk & Søn har lagt på YouTube, hvor man ser, hvordan de kan scanne den eksisterende stuk eller facadedekoration og sætte en robot til at lave en kopi. Det er et fint eksempel på, hvordan man godt kan kombinere et traditionelt håndværk og ny teknologi,” siger Michael H. Nielsen, der dog medgiver, at det for nogle håndværksvirksomheder ikke nødvendigvis giver mening at investere i avancerede teknologier som eksempelvis VDC/BIM og robotter.

Build 4.0
For mange er det dog mere et spørgsmål om at få den rette støtte til at komme i gang. Dansk Byggeri har sammen med en række samarbejdspartner etableret Build 4.0 som byggeriets svar på Industri 4.0. Build 4.0 er en fælles national platform drevet af InnoByg, hvor man kan dele viden og etablere samarbejder med henblik på at skabe værdi gennem anvendelse af nye teknologier.

Som noget nyt har man etableret et rejsehold, som skal hjælpe virksomheder, der ønsker at udvikle deres forretning med at finde den rigtige teknologi og få den implementeret. Det er planen at koble SMV:Digital på nogle af forløbene. SMV:Digital er en mulighed for at få økonomisk hjælp til at trække på eksterne rådgivere med kompetencer inden for digitalisering og ny teknologi. SMV: Digital administrerers af Erhvervsstyrelsen til støtte for digital omstilling af små og mellemstore virksomheder, og Rejseholdet koordineres af Dansk Byggeri med støtte fra Grundejernes Investeringsfond.

”I regi af Rejseholdet er der igangsat syv testforløb med deltagelse af både bygherrer, arkitekter og udførende virksomheder. Målet er at udvikle en rådgivningsfunktion, som effektivt kan understøtte virksomheder i byggebranchen til en fremtid med langt større anvendelse af digitale arbejdsmetoder og ny teknollogi,” forklarer Michael H. Nielsen.

Handling bag strategierne
For Michael H. Nielsen er det vigtigt, at der bliver sat konkret handling bag de mange hensigtserklæringer om digital omstilling. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet lancerede i januar 2019 ”Strategi for digitalt byggeri” som er en udløber af regeringens ”Strategi for Danmarks digitale vækst”. Strategien indeholder i alt 18 konkrete initiativer.

”Det er fint nok med en strategi, men endnu bedre hvis der bliver sat handling bag. Og der følger stort set ingen midler med den nye strategi. Men i stedet for at pege på hullerne i osten har vi valgt at omfavne strategien og se, hvordan vi i branchen kan bruge den som anledning til at komme videre,” siger han og peger specielt på det initiativ, der handler om at klarlægge de juridiske rammer for digitalt byggeri som helt centralt.

Her er der allerede etableret et forsknings- og udviklingsprojekt på Københavns Universitet, der skal kortlægge de juridiske problemstillinger i skiftet mellem de mange aktører i et byggeprojekt og komme med bud på mulige løsninger, så data skabt ét sted i værdikæden reelt og effektivt kan benyttes et andet sted i værdikæden.

FAKTA

  • Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for 5.700 virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri.
  • 65 procent af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder har fem ansatte eller derunder.
  • Dansk Byggeri laver hvert år en ”IT-analyse” om anvendelsen af it i medlemsvirksomhederne. 43 procent af virksomhederne i 2018-analysen har fem ansatte eller derunder. Se den her.
  • Se publikationen ”BUILD 4.0 – Værdiskabelse med nye teknologier i den danske byggebranche” her.
  • Se Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ”Strategi for digitalt byggeri” lanceret i januar 2019 her.
  • Se hvordan Rubin Stuk & Søn anvender 3D-scanning og robot her.