1 mio. danskere skal omstilles digitalt

CEO André Rogaczewski ”Det er vigtigt at virksomhedernes konkurrenceevne ikke kommer til at lide under manglen på digitale kompetencer”

Af Flemming Kjærsdam
CEO André Rogaczewski er ude på en vild mission. Han er sat i spidsen for Teknologipagtrådet, hvor målsætningen er, at 1 mio. danskere i de kommende år skal omstilles digitalt og at 35o virksomheder og uddannelsesinstitutioner, kommuner og stat, skal engageres i store projekter som bannerførere for en digital omstilling.
Teknologipagten blev introduceret i 2017, og det er en særdeles stor opgave at ville løfte en hel nations digitale kompetencer. CEO André Rogaczewski, som er medstifter af virksomheden Netcompany, er formand for Teknologipagtrådet og for DI Digital.

Når han har sagt ja til opgaven med at løfte de digitale kompetencer i hele samfundet, er det fordi, at dansk erhvervslivs konkurrenceevne ikke skal lide under manglen på kompetent arbejdskraft i fremtiden. Vi taler om at finde digitale talenter i alle typer virksomheder og sætte dem til at løse de rigtige opgaver og udvikle deres kompetencer. Vi taler om at udvikle digitale kompetencer hos elever i folkeskolen og i gymnasiet og på erhvervsuddannelser. Vi taler om de højtuddannede akademikere, som skal tage uddannelser inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering og Mathematics). Det er en overordentlig væsentlig opgave, han har sat sig for at løse, fordi det handler om at bygge det digitale fundament op, som Danmark skal leve af i fremtiden.

Automatiseringer forude
Analyser af vores uddannelser og prognoser for vores fremtidige beskæftigelse er et forvarsel om et årti med store forandringer i sigte. Det kan godt være, vi synes, udviklingen går hurtigt. Men det er for intet at regne med i forhold til det kommende årti. I en nylig rapport fra tænketanken DEA befinder ½ mio. faglærte og ufaglærte danskere sig i dag i et job, der vil kunne automatiseres væk i løbet af en årrække. Og svaret på at knække den nød er at løfte de digitale kompetencer hos de udfordrede i farezonen. Oven i kommer så, at det er de digitale kompetencer, som virksomhederne efterlyser og har svært ved at finde på markedet, og som er nødvendige for at virksomhederne kan fastholde deres internationale konkurrenceevne. Så det er en vigtig mission André Rogaczewski er ude på.
Han er på sin vis indbegrebet af en ukuelig optimist. Teknologipagten er allerede godt i gang. Skoler, gymnasier og erhvervsuddannelserne har allerede meldt sig ind i kampen og tager et medansvar for at løfte danskerne digitalt.

På DI Digitals årsdag fortalte generaldirektør Maria Rørbye Rønn, DR, om de 60.000 skoleelever i 4-5-6. klasse, der lærer at kode med DR´s Ultra:bit computere, som et led i den digitale dannelse og skolebørnenes rejse henimod at finde sin indre ingeniør. Et projekt DR har taget på sig som led i Teknologipagten. Mange af undervisningsprojekterne i Teknologipagten går ud på at fremme STEM-kompetencer.

De manglende STEM-kompetencer
Da Teknologipagten blev startet i 2017 efter hollandsk forbillede, fulgte der en bevilling på 100 mio. kr. med. Det blev også fulgt op af en analyse fra Erhvervs- og Økonomiministeriet, der viste at Danmark i 2030 – om 10 år – vil mangle 19.000 STEM-uddannede.

Ifølge en anden undersøgelse fra Højbjerre, Brauer og Schultz var der i 2017 ca. 33.000 jobopslag fra private virksomheder, hvor der blev søgt efter medarbejdere med STEM-kompetencer. Det svarer til hvert fjerde af alle opslåede job i den private sektor. STEM er et område i markant vækst.

Så manglen på digitale kompetencer i al almindelighed og fremtidens mangel på højtuddannede it-specialister, dataloger, ingeniører, fysikere og matematikere var baggrunden for oprettelsen af Teknologipagten. Det er Teknologipagtens vigtigste opgave at lave projekter, der omstiller danskerne digitalt. På den ene side ligger vi nummer et inden for offentlig digitalisering. På den anden side mangler vi digitale kompetencer i fremtiden. Vi skal ud af det digitale vakuum og få den digitale ånd ud af flasken.

”Målet er, at vi skal vækste med 20 pct. flere ansøgere til fag med STEM-kompetencer over de kommende syv-otte år. Hvis vi kan det, så kan vi, om ikke lukke hele hullet, så i al fald give et væsentligt bidrag til vores virksomheders og samfunds konkurrenceevne. De 20 pct. vækst i antal ansøgere til STEM-kompetencer vil bringe os på niveau eller bedre end de lande, som lige nu ligger bedre end Danmark i forhold til STEM-kompetencer,” siger André Rogaczewski.
De lande, som er bedre placeret inden for STEM-kompetencer, er de andre skandinaviske lande og en række andre vesteuropæiske lande. Det væsentlige er, at dansk konkurrencedygtighed ikke kommer til at lide under manglen på STEM-kompetencer.

”Vi er kommet rigtig godt fra start med Teknologipagten. I løbet af to år er det lykkedes at trække 10 pct. flere uddannelsessøgende ind på STEM-området. Hvis vi over de næste fem til syv år kan få optagelsestallene til at stige med yderligere 10 pct., er vi i mål. En af de største udfordringer, vi har i dag, er at der er for få kvinder i de tekniske fag. Hvis piger og kvinder vil komme frem til, at de tekniske fag er spændende – og så søge ind på STEM-uddannelser, og der kommer ligeså mange kvindelige kandidater med STEM-kompetencer som mænd, vil kabalen gå op. Der er en stor opgave i at skabe forståelse hos kvinderne for de tekniske fag, men det er det der skal til. Det vigtigste er, at danske virksomheder ikke kommer til at lide under manglen på STEM-kompetencer,” siger André Rogaczewski.

FAKTA

Den seneste status på arbejdet med Teknologipagten viser, at pagtens nuværende initiativer tilsammen ventes at kunne nå ud til ca. 860.000 personer, og involverer 320 virksomheder i konkrete uddannelsesindsatser inden udgangen af 2020. André Rogaczewski betegner allerede nu Teknologipagten som en succes.

663 Partnere & Deltagere
329 Virksomheder
72 Organisationer
115 Uddannelsesinstitutioner
12 Fonde
85 Kommuner
3 Regioner
47 Andet